Kun for drenge

Bjergsnæs Drengecamp 2021

Lørdag d. 16. oktober kl. 12.30 – Søndag d. 17 oktober kl. 12.30  afholder vi drengecamp på Bjergsnæs Efterskole!!

Går du i 5. – 9. klasse, skal du helt sikkert med !!!

Det koster 350 kr. at deltage.

Du får en t-shirt, en drikkedunk og 24 timer med:

  • Spring
  • Parkour
  • Styrketræning
  • Nye venner
  • Nye udfordringer
  • Lækker mad
  • Drengehørm
  • og meget mere…

Vi har lukket for tilmelding

Ønsker du at komme på venteliste, kan du sende en mail til ch@bjergsnaes.dk.



Har du spørgsmål til drengecampen, er du velkommen til at skrive til: carsten@bjergsnaes.dk

 

Læs vores FAQ nederst på siden 🙂

 

         

FAQ

Vi har fået en del henvendelser ifm. vores drengecamp.  Du kan læse flere af vores spørgsmål og svar her:

Er drengecamp for kun for 5.-9. klasse?


Hvis du er yngre, men kan sove ude uden at få hjemve, er du også velkommen.

Må piger deltage på drengecampen?

Piger må desværre ikke deltage. Vi henviser istedet til vores springcamp i den første uge af sommerferien, som både er for piger og drenge 🙂

Læs mere om vores springcamp i sommerferien her: springcamp2020.dk

Hvor skal de sove?

Når I ankommer, får I anvist jeres soverum.
Vi deler jer i tre-fem grupper. Nogle skal sove i gymnastiksalen, andre i klasselokaler.

Hvad skal de have med? Kan vi få en pakkeliste?

Det kan I godt 🙂

  • Madras / liggeunderlag
  • Sovepose, lagen og hovedpude
  • Nattøj
  • Toiletsager og håndklæde
  • Gymnastiktøj
  • Kondisko/løbesko til parkour (Det må gerne være udendørssko)
  • Rulleskøjter/skateboard/Løbehjul og hjelm <– Vi skal muligvis i StreetMekka *
  • Evt. medicin
  • Sundhedskort (Det gule sygesikringskort)
  • De gode springben og godt humør 🙂

Skal man have et vist niveau for at kunne deltage?

Nej, det skal man ikke. Campen er for nybegyndere og op til de meget øvede gymnaster.

Er det en gymnastikcamp?

Ja, det er en gymnastikcamp. 80% af den vågne tid går med springgymnastik. Du kan godt deltage som ikke-gymnast eller nybegynder, men du skal have lyst til springgymnastik. Vi træner spring (næsten) hele tiden 🙂

Hvor mange deltagere kommer der?

Vi har plads til 70 drenge på vores drengecamp.

Jeg er forhindret i at deltage alligevel, kan jeg få penge retur?

Vi tilbagebetaler penge frem til 14 dage før campens start (dvs. 3/10-21). Efter denne dato er det desværre ikke muligt at få penge retur.

Hvornår er sidste chance for at tilmelde sig?

Vi lukker for tilmeldinger søndag d. 10/10-2020. Dog lukkes tilmelding, hvis der bliver udsolgt. I 2020 var alle plads solgt efter ti dage.

 

Har du spørgsmål til drengecampen, er du velkommen til at skrive til: carsten@bjergsnaes.dk